Fun-Company ApS



Det største udvalg af smag

Det er muligt at lave hundredevis af forskellige smagsvarianter, men vi hjemtager kun de mest populære. Er der en speciel isvariant som du ikke kan finde, så spørg os om vi kan bestille den hjem.

Den Italienske is er kendt som is med uanede smagsvarianter, hvor hver ismester frembringer sin unikke smag. Traditionelt er kun få varianter kendt herhjemme, hvor klassikere som chokolade, vanilje og jordbær er kendt og elsket af alle. Chokoladeisen, som med rette burde kaldes en kakaois, fås med bedre eller dårligere smag afhængig af indholdet. Vaniljeisen kan blot være lavet på vaniljeessens og jordbærisen har måske aldrig set et jordbær.

Den Danske nougat is er reelt en is med brændt sukker og uden nogen form for sammenligning med den nougat, som kendes i andre lande, hvor den indeholder kakao eller er hvid som Fransk nougat.
Ægte mørk nougat er lavet af malede hasselnødder helt uden chokolade.
 
Isen kan opdeles i forskellige typer.
 

Mælkeis

Som navnet siger er isen lavet af mælk med en smule fløde tilsat for at opnå den bedste cremede smag og fylde. Selvom den smager fyldig indeholder den kun ca. 5% fedt men for nogle typer som f.eks hasselnød, vil fedtindholdet være op til 8% da nødder naturligt indeholder noget fedt i form af nødde olie. Dette gælder for alle slags nødder og ægte chokolade is (cacaois som alle andre laver, laver vi ikke, vores chokoladeis indeholder cacaosmør og er meget kraftig).
 
Til den hvide mælkeis base som indeholder mælk, sukker og en blanding af stabilisator og emulgator, tilsættes en smagspasta hvor vi har ca. 30-40 forskellige smagsvarianter. Nogle af de mest populære er vores berømte chokoladeis som modsat mange andre ikke er en cacao is. Vi laver dog en cacao is, men det er vores variant uden fedt og sukker. En anden meget populær variant er ovnbagt æble som smager som gammeldags æblekage.
 
 

Sorbetis

Sorbetisen er lavet af sukker, vand og en blanding af stabilisatorer og emulgatorer hvortil der er tilsat en frugt. De mest populære af vores ca. 20 varianter er mango, blåbær, abrikos og lemoncello. Vi vil fra dag til dag ændre hvilke typer sorbet vi laver, men der vil altid i vores disk være et stort udvalg.
 

Nul fedt - nul sukker


Vores is uden fedt og sukkert er meget populære . Ved at lave isen af skummetmælk og frugtsukker opnås en fyldig og cremet smag som til alles overraskelse er lige så smagsfuld og lækker som almindelig mælkeis. Kalorie indholdet er under 95 kcal/100gram afhængigt af typen. Der er 12 forskellige smagsvarianter hvoraf der normalt er mindst 3 i vores disk, hvor vi dagligt ændre typen.